topbillede-foraar.jpg
Forside - Skovbrug - Aktivitetsskov

Aktivitetsskov

Eriksholm Skovdistrikt har ved en aftale med Holbæk Kommune i 1996 udlagt en skov til aktivitets skov primært for kommunens indbyggere. Skoven er beliggende øst for Munkholmvej og er på 114 ha. grænsende op til fjorden og mod nord til hjemmeværnets skydebane.

Aktivitetsskoven er et tilbud til kommunens borgere om at benytte skoven på stort set samme betingelser som ved et statsskov, dog uden natfærdsel. Borgerne har her mulighed for naturoplevelser og friluftaktiviteter, som de ellers skulle længere væk for at opleve. Der findes i skoven en afmærket Hjertesti, og der er anlagt et stort antal faste poster til orienteringsløb. Der findes ligeledes en primitiv lejrplads med mulighed for teltplads og bål.

Skoven benyttes dagligt af mange skovtursgæster, løbere og et stort antal skole elever, som alle kommer i løbet af året til mange forskellige aktiviteter såsom løb, klatring, sejlads og overnatning.

For Holbæk kommunes borgere er de fleste aktiviteter gratis. Borgere fra andre kommuner kan blive afkrævet et mindre begyr, ligesom kommercielle aktiviteter altid vil blive opkrævet gebyr afhængig af aktivitetens omfang.

Aftale om benyttelse af "Munkholmskoven" kan ske ved henvendelse til Erikholm skovdistrikt på email: kontor@eriksholmskovdistrikt.dk eller ved at kontakte Holbæk Kommune, Teknik og Miljø på Tlf: 7236 3632.

Eriksholm Skovdistrikt     Dragerup Skovvej 6     4300 Holbæk     Telefon 59 43 03 75     kontor@eriksholmskovdistrikt.dk